Vi sejlede fra Aarøsund ca. kl. 10.00 og ankom til Dyvig Bro ved 13-tiden. Så det gik pænt hurtigt det meste af vejen. Vi startede med kun at have forsejlet oppe, men blev nødt til også at sætte storsejlet da vi kom lidt længere sydpå da vinden aftog noget. Turen ind gennem Stegsvig til Dyvig er helt vildt skøn. Måske den smalleste indsejling i landet? Børnene nød det og legede spioner ude i stevnen og lå ellers meget af tiden i cockpittet pakket ind i dyner og bare snakkede og slappede af. Hvornår har børn lige tid til at lave absolut ingenting i hverdagen? Vi spiste frokost på havnen lige foran det idylliske Dyvig Badehotel - og det her sted må simpelthen være et af de smukkeste steder i Danmark.
Familien vi mødte på Aarø lagde til lige ved siden af os, så vores unger har leget sammen hele dagen! Her er en rigtig god krabbefiskerbro, så mens ungerne fiskede sad vi i nabobåde og drak g/t'er:-) Vi grillede på båden om aftenen og gik tur til nabohavnen (Dyvig Havn) med naboerne da vi havde spist, så ungerne kunne lege på legepladsen derovre.
Nu er ungerne lagt, så de er friske til at nå en bus til Universe i morgen kl. 10.00!
Comments