top of page

Juelsminde Havn (genbesøgt sommeren 2021)

Vi har været i Juelsminde tilbage i 2009 (før børn) og igen i 2018, 2020  og 2021 (med børn). Og her er virkelig sket en opblomstring af havnemiljøet (som der heldigvis er i mange havne). Hvis man er (u)heldig falder besøget sammen med deres byfest hvor der bl.a. er pælesidningskonkurrence!!! 

Her er flere havne at ligge til i, men hvis I har børn der gerne vil hurtigt op på legepladsen, så er den gl. havn bedst.

 

Der er desuden kommet en ny kæmpestor legeplads godt 1 km. fra havnen som virkelig kan anbefales. 

Havnen

IMG_9147.JPG

Legeplads

Der er en stor legeplads og det var næsten ikke til at få ungerne med igen. Masser af børn at lege med og noget for både de helt små og lidt større børn.

Desuden er der krabbevæddeløbsbane og en rigtig god minigolfbane på havnen.

 

Der er desuden kommet en ny kæmpestor naturlegepark godt 1 km. fra havnen som virkelig kan anbefales. Her kan også købes is, vand og andet i den lille kiosk.

IMG_9144.JPG

Indkøb og transport

Et par hundrede meter fra havnen ligger alle Juelsmindes butikker. Det er ikke en stor by, men her er mange forskellige butikker (lidt turistet). Rema1000 ligger meget tæt på havnen. Det er altid muligt at finde et kort- eller brætspil oppe i boghandlen.

IMG_9142.JPG

Spisesteder

Der er mange muligheder for at spise på både havnen og oppe i byen (et par hundrede meter fra havnen). På havnen er et rigtig godt røgeri blandt andet og så er her flere restauranter.

Her er mange grillpladser og bænkesæt på havnen. 

IMG_9143.JPG

Bad-, toilet- og andre faciliteter

Her er nye bad- og toiletfaciliteter. Bad koster ekstra og du skal købe et kort i automaten for at kunne få vand.

Her er gratis wifi, men det fungerer bedst tæt på land.

IMG_9149.JPG

Priser på havnen

Havneafgift:

0 – 9,99 meter 160,-

10 – 11,99 meter 180,-

12 – 14,99 meter 210,-

15 meter og derover 325,-

Til bad og strøm er der en maskine ved havnekontoret hvor du kan købe kort og sætte penge ind på.

Naturlegepark.jpg

Seværdigheder i området

Juelsminde Havnemuseum ligger nede på havnen. Vi har ikke været der, for når vejret er godt vil ungerne hellere på legepladsen med de andre børn, eller hygge med minigolf og en is. Eller tage hen til den store naturlegepark hvor billedet her er fra.

 

Her ligger også et lille stykke strand lige syd for havnen - i direkte forlængelse.

bottom of page