Faaborg Havn (besøgt sommeren 2019)
Faarborg er et godt sted at blæse/regne inde for her er så mange ting at tage sig til. Selve byen er hyggelig og bærer præg af at den ikke er ved at dø.
Den gamle havn der ligger til øst ligger kun får minutters gang fra havnen. Marinaen til vest har ca. en km. til byen.
Men hvor er det irriterende at skulle betale for ALT i havnen når man efterhånden er blevet vant til at el og vand er inkluderet i prisen.
Havnen
Legeplads
Her er to havne. I den nye lystbådehavn der ligger til vest er der rigtig gode nye faciliteter og en motions'legeplads.
Ved havnen mod øst ligger en mindre legeplads ved inderhavnen der skulle være blevet udvidet, men det har vi ikke set. Billedet her er fra Marinaen hvor der også er en rigtig god krabbefiskerbro med væddeløbsbane.
Indkøb og transport
Den gamle havn ligger nærmest midt i byen. Der er kun få minutters gang til fx. indkøb, restauranter, museer og bus- eller færgeforbindelser til andre oplevelser på Fyn.
Marinaen ligger lidt længere væk, så et løbehjul er godt her.
Spisesteder
Her er forskellige is- og spisesteder på den gamle havn. Ellers er det bare en tur op i byen som ligger lige et par minutters gang fra havnen.
I marinaen er der et fint spisested hvor du også kan tage mad med.
Der er der flere steder i havnene der kan grilles.
Bad-, toilet- og andre faciliteter
Havnepriserner inkluderer ikke bad , men der er familiebaderum. Bad betales med chipkort som skal købes i en automat. Det koster 1 kr. pr. 30 sek.
Vaskemaskine = 30,00 kr.
Tørretumbler pr. enhed = 15 kr.
og det er samme kort som ovenfor der bruges.
Der er gratis Wifi i hele havnen.
Priser på havnen
00 - 08,99 m. = 145 kr.
09 - 10,99 m. = 160 kr.
11 - 12,99 m. = 185 kr
13 - 14,99 m. = 205 kr.
15 - 16,99 m. = 230 kr.
17 - 19,99 m. = 305 kr.>
20 m. = 375 kr.
Man betaler for el og vand til eget forbrug via standere på broerne:
El = 2,75 kr. pr. KWH
Vand = 5,00 kr. pr. 10 min.
Bad pr. enhed (30 sek.) = 1,00 kr.
Vaskemaskine = 30,00 kr.
Tørretumbler pr. enhed = 15 kr.
Depositum for chip-kort til automater = 50,00 kr.
Seværdigheder i området
Da vi var i Faaborg tog vi en bus til Egeskov Slot og det var et kæmpe hit!
I Faaborg er der også en veteranjernbane. Tag en tur med Syd Fyenske Veteranjernbane og oplev, hvordan det var at rejse med tog i 1950’erne.
Der er biograf, men det ser ud til det kun er i weekenden der er børnefilm.